Zenz Organic

Historie
Anne-Sophie Skjødt Villumsen er kvinden bag det grønne frisørkoncept og produktserien ZENZ Organic Products.

Under sin læretid som frisør, udviklede Anne-Sophie allergi over for traditionelle kemiske hårprodukter.

For at kunne fortsætte inden for frisørfaget og samtidig hjælpe andre med samme udfordring, åbnede hun i 1999 sin første ZENZ-salon med fokus på sundhed, bæredygtighed og økologi.

I 2010 lancerede ZENZ sine første Svanemærkede og professionelle plejeprodukter. Det er siden blevet til en komplet serie under navnet ZENZ Organic Products. Seriens produkter er baseret på naturlige og økologisk certificerede ingredienser af høj kvalitet, der skånsomt plejer og styrker hår og hud.

"Jeg ønsker at give forbrugere og frisører et sundere alternativ til de mange skadelige skønhedsprodukter, som findes på markedet i dag, og derfor bliver jeg ved med at udvikle nye, sunde hår- og hudpleje produkter" - Anne-Sophie Skjødt Villumsen

PORTFOLIO

Styling

ZENZ Organic Products tilbyder en komplet styling serie, der giver dig mulighed for at skabe præcis det look du ønsker, og er baseret på naturlige og certificeret økologiske ingredienser.

Vælg mellem flere forskellige styling produkter, der passer til alle hårtyper og frisurer.

Hår- & hudpleje

ZENZ Organic Products tilbyder en serie af multifunktionelle olier og anti-age ansigtscremer, der er baseret på naturlige og certificeret økologiske ingredienser, som styrker og plejer hår og hud.

De 4 signaturolier kan blandes med hårpleje- og styling produkter, såvel som med vores anti-age ansigstscremer. Sololierne yder optimal solbeskyttelse til hår og hovedbund. Oil Treatments fås i 2 størrelser.

Hårpleje

ZENZ Organic Products tilbyder en komplet hårplejeserie, der skånsomt styrker og plejer håret, og er baseret på naturlige og certificeret økologiske ingredienser.

Vælg mellem flere forskellige shampoo, balsam og hårkure, og skab den perfekte base for et sundt, stærkt og velplejet hår uanset hårtype. Alle produkter fås i forskellige størrelser.

Naturlige og certificeret økologiske ingredienser

Hovedingredienser

ZENZ Organic Products hårplejeserie er baseret på naturlige aktive ingredienser, som giver et sundt og velplejet hår. Vi har udvalgt nogle af naturens fineste råvarer fyldt med vitaminer og mineraler for at pleje og styrke hud, hår og hovedbund. Hovedingredienserne i vores hårplejeserie er oprenset aloe vera og koldpresset avocadoolie.

ALOE VERA
Vi bruger udelukkende økologisk oprenset aloe vera, hvilket betyder, at den er renset for de allergifremkaldende stoffer, som findes helt naturligt i aloe vera.

Aloe vera gelé indeholder 75 vigtige næringsstoffer herunder mange vitaminer og mineraler, f.eks. de 3 kraftfulde antioxidanter vitamin A, C og E samt B-vitaminer, kalcium, jern, zink, magnesium, mangan, kobber, krom, natrium og kalium. Dette vitaminboost giver aloe vera særdeles gode hud- og hårplejende egenskaber. Udover at styrke og genopbygge hår og hovedbund, hjælper det med at øge blodcirkulationen samt bevare hudens fugtighed. Aloe vera dulmer også rødme og kløe samt lindrer smerter, hvilket er særlig godt for hovedbunden.

Alt i alt giver aloe vera et ekstra skud fugt og hjælper hår og hud med at opretholde et naturligt fugtniveau. Når dit hår indeholder nok fugt, bliver det stærkere og mere smidigt. Når din hud holdes hydreret, forbedres hudens elasticitet også, og derfor kan vores shampoo og balsam med stor gavn bruges på kroppen såvel som i håret.

AVOCADOOLIE
Vi anvender kun økologisk koldpresset avocadoolie af bedste kvalitet. Avocadoolie er rig på oliesyre samt vigtige essentielle fedtsyrer som omega-3 og omega-6. Derudover indeholder den mange mineraler og vitaminer, f.eks. vitamin A, B1, B2, D og E, hvilket giver olien ekstremt fugtgivende og nærende egenskaber. Den er særligt velegnet til tør, dehydreret og moden hud samt effektiv til problemhud. Olien beskytter mod udtørring og gør hår og hud mere smidigt og blødt.

På grund af sin høje koncentration af oliesyre, der virker betændelseshæmmende og regenererende, kan avocadoolie anvendes topisk for at lette gener ved skæl i hovedbunden, sprukne hæle, keratosis pilaris (knopper på arme), insektbid og -stik, solskoldning, eksem og psoriasis.

Endelig virker den helende på tør og revnet hud samt beroligende og nærende på hovedbund og tørre hårspidser. Er også velegnet som kropsolie.

Certificeringer

ZENZ Organic Products er udviklet i tæt samarbejde med en række anerkendte mærkninger. Mærkninger, som er en tryghed for både frisører og kunder om, at produkterne lever op til høje krav fra en tredjepart. Produkterne er certificeret af et eller flere af de fire anerkendte mærkninger: Svanemærket, Allergy Certified, Ecocert COSMOS Organic og Vegan Society.

ZENZ arbejder løbende med at udvælge de rigtige certificeringer og emballage. Der kommer hele tiden ny viden om ingrediensers effekt og påvirkning samt miljøvenlige og bæredygtige emballageløsninger. Den forsøger vi altid at implementere i vores produkter. Mærkningerne er også progressive, hvilket betyder, at forskning, innovation, økologisk produktion og grøn teknologi løbende ændres. Det betyder, at kriterierne for at leve op til mærkninger løbende opdateres. ZENZ forsøger altid at leve op til den nyeste videnskab og de dertil hørende kriterier.